AI afmystificeret
Forstå AI – og bliv bedre rustet til at vurdere mulighederne
AI fylder stadig mere i virksomheder, men det kan være svært at skelne mellem reelle muligheder, begrænsninger og myter.
På dette 3-timers kursus får du en forståelig introduktion til, hvad der faktisk sker, når en sprogmodel svarer. Du får indblik i, hvorfor AI kan levere imponerende resultater og samtidig tage fejl med stor overbevisning – og hvad det betyder, når teknologien skal bruges i en virksomhed.
Vi ser også på forskelle og ligheder mellem blandt andet Claude, ChatGPT, Copilot og Gemini. Kurset er leverandøruafhængigt og giver dig et bedre grundlag for at vurdere teknologien og de løsninger, der bliver præsenteret for jer.
Du behøver ingen teknisk baggrund. Målet er, at du går herfra bedre klædt på til at tage del i samtalen, når virksomheden skal forholde sig til AI, vurdere mulighederne og træffe beslutninger om, hvor teknologien kan skabe værdi.
Det får du med fra kurset
Efter kurset har du blandt andet fået:
- styr på de vigtigste begreber inden for AI, generativ AI og sprogmodeller
- forståelse for, hvordan en sprogmodel arbejder – og hvorfor den ikke fungerer som en database eller søgemaskine
- indsigt i, hvorfor AI kan tage fejl, og hvad du skal være opmærksom på, når du vurderer et svar
- et klart billede af teknologiens styrker, begrænsninger og relevante anvendelser
- overblik over forskelle mellem Claude, ChatGPT, Copilot og Gemini – og hvorfor valg af løsning kan have betydning for organisationen
- et bedre grundlag for at tale om AI og træffe kvalificerede beslutninger
Program
Programmet opdateres løbende, så det følger udviklingen.
- Hvad AI, generativ AI og sprogmodeller egentlig er
- Sådan arbejder en sprogmodel – uden matematik
- Hvorfor AI tager fejl, og hvordan du vurderer et svar
- Styrker, begrænsninger og realistiske anvendelser
- Claude, ChatGPT, Copilot og Gemini – og hvorfor valget betyder noget
- Myter, spørgsmål og næste skridt
Kommende hold
Der er ingen planlagte hold på dette kursus lige nu. Skriv dig op nedenfor, så kontakter jeg dig, når der kommer en dato.