Vilkår for kurser
Det korte af det lange: hvad prisen dækker, hvad der sker hvis et hold ikke bliver til noget, og hvad du gør, hvis du bliver forhindret.
Hvem du handler med
Esbensen Engineering, v/ Jesper Højmark Esbensen, Parkgade 89, 6400 Sønderborg. CVR 25 54 75 27. jesper.esbensen@eeng.dk · +45 21 68 37 91.
Priser
Alle priser er pr. deltager. Vælg øverst på siden, om du køber som firma eller privat: firmaer ser priserne ekskl. moms, private inkl. moms. Ved betalingen lægges 25 % moms på. Introduktionsprisen gælder, indtil holdet har deltagere nok til at blive gennemført.
Den pris, der stod, da du tilmeldte dig, er den, du betaler — også hvis prisen senere stiger.
Tilmelding og betaling
Din plads er reserveret, når betalingen er gennemført. Der betales med kort via Stripe; kortoplysninger passerer aldrig eeng.dk.
Du får en bekræftelse på mail med sted, dato og tidspunkt. Antallet af pladser står ved holdet.
Tilmeldingsfristen står ved holdet. Den ligger nogle dage før kursusdagen, så der kan bestilles lokale og forplejning.
Hvis jeg aflyser
Hvert hold har et mindste antal deltagere, som står ved holdet, når du tilmelder dig. Holdet gennemføres, når det antal har betalt. Er vi færre, kan jeg aflyse holdet — senest ved tilmeldingsfristen, hvor forplejningen skal bestilles.
Du får besked med det samme, og hele beløbet sendes automatisk retur til det kort, du betalte med. Pengene er på din konto inden for fem hverdage. Vil du hellere flytte til et andet hold, så skriv — så får du plads først.
Jeg dækker ikke rejse, ophold, tabt arbejdstid eller andre udgifter, du måtte have haft i den anledning.
Hvis du bliver forhindret
Meld afbud senest 14 dage før kursusdagen, så får du hele beløbet tilbage.
Derefter refunderes pladsen ikke — men du må sende en anden i dit sted. Giv blot besked om navn og e-mail inden kurset.
Fortrydelsesret for private
Køber du som privatperson og ikke på vegne af en virksomhed, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du tilmeldte dig. Skriv til jesper.esbensen@eeng.dk, så får du hele beløbet tilbage inden for 14 dage.
Ligger kursusdagen inden for de 14 dage, og du deltager, bortfalder fortrydelsesretten, når kurset er afholdt.
Køber du på vegne af en virksomhed, gælder fortrydelsesretten ikke. Så er det afbudsreglerne ovenfor, der gælder.
Ændringer i tid og sted
Bliver jeg syg, eller kan lokalet ikke bruges, flytter jeg kurset til en ny dato. Passer den nye dato dig ikke, får du pengene tilbage.
Mindre ændringer i programmet kan forekomme; kursets formål og varighed er de samme.
Kursusmateriale
Materialet må du frit bruge i din egen virksomhed. Det må ikke sælges videre eller bruges til at undervise andre uden aftale med mig.
Hvis vi bliver uenige
Dansk ret gælder. Kan vi ikke finde ud af det i mindelighed, behandles sagen ved retten i Sønderborg.
Privatlivspolitik
Hvordan dine oplysninger behandles, står i privatlivspolitikken. Se hvordan oplysningerne behandles.
Senest opdateret: 18. October 2026